Bygherre: SEV

Status: Færdigbygget i 2020

Omfang: 10.700 m2

Budget: 195 mill. kr. 

 

Det udbyggede elværk Sundsverkið skal sikre stabil elforsyning til det færøske samfund og skabe et sikkert grundlag for fortsat effektiv udvikling af vedvarende og bæredygtige energikilder.

Med projektet har der været set på helhedsbilledet af området ved Sund for at udnytte området bedre. Selve udvidelsen er omfattende og i høj grad styret af tekniske krav. Der har derfor været arbejdet med at skabe passende rammer til den vitale aktivitet i en sådan energivirksomhed. Lokaliseringen ved Sund passer utroligt godt til en sådan aktivitet. Størrelsesforholdene er gode med fjeldsiderne, fjorden og landevejen. Der er tale om størrelser, der tager fat i de store linjer i landskabet. De allerfleste oplever bygningen på afstand eller i bevægelse.

Udvidelsen omfatter fire nye motorer, skorsten, hjælpeudstyr, ledninger af forskellig slags, værksteder, depoter m.m. Bygningen er både i funktion og udformning tredelt: en tung, lukket kasse ud mod vandkanten, et højt, lettere forbindelsesled og en lavere bygning, velegnet til mindre lokaler. Der lægges vægt på at skabe et byggeri, der passer til stedet. Retningerne øst og vest er klare, og den nye virksomhed lægger sig mellem stenbruddet og vandkanten i de samme retninger. De indre funktionskrav er styrende for tilrettelæggelsen af byggeriet. Det er særlig fordoblingen af motorer og hjælpeudstyr, der skal spejles om skorstenen, der skaber det karakteristiske, monumentale udtryk. Værket tager fat i de store linjer, men fuldender alligevel sig selv.

Motorhallerne ligger godt beskyttet ud mod vandkanten og strammer kystlinjen op. Bygningen er i sjælden grad lukket, da behovet for dagslys er usædvanligt lille, mens det er meget nødvendigt at holde lyden inde. Det lyse forbindelsesled smyger sig mellem de lukkede kasser og kendetegner bygningens længde. Forbindelsesledet er rute for al trafik, heriblandt folk, teknik og ydelser. Ved på den måde at adskille bygningen i dele, er det altså muligt både at tilpasse rammerne til funktionerne på den bedst passende måde, og at bygningen arkitektonisk tilpasser sig til det tredelte størrelsesforhold i landskabet og til mennesket.

SEV - Station 3 på Sund

 

Verkstaðsbygningur eystur_reyð plátuklæð
Frá útnyrðingi málað betong komp
4 kopier
5 kopier
7 kopier
2 kopier
Skurður F
undir_Hjalla_dagførd_04102016

den stedbundne nordiske arkitektur

© 2020 by SNA             SNA arkitekter ApS | Øster Søgade 22 | 1357 København K |  Danmark | Tel + 45 5373 9495    | sna-arkitekter@sna.dk