Arkitektfirmaer etablerer kontorfællesskab

SNA-Arkitekter og Thi & Dencker Arkitekter starter kontorfællesskab i fredet industribygning på Nørrebro.


De to arkitektfirmaer er flyttet til Hermodsgade 24, Kbh. N, i det tidligere Merkur Kaffebrænderi opført i 1932 i nyklassicistisk stil. Bygningen er opført i røde mursten med tre markante skorstene, der understreger bygningens funktion. Fællesskabet er indrettet i de store lyse lokaler på 1. salen, der tidligere rummede selve kafferisteriet.


Begge firmaer er baseret på sammenfaldende værdier - værdier der bygger på bæredygtige nordiske arkitektur- og byggetraditioner. Målet med lokalefællesskabet er at udnytte den dynamik, der skabes i samarbejdet mellem forskellige kompetencer i mødet mellem det nyetablerede og det erfarne.


Her samles medarbejdere med erfaring fra såvel store og komplekse byggeprojekter som fra mindre unikke byggerier og forskningsbaseret arbejde. Visionær arkitektur forenes med strategisk- og helhedsorienteret indsigt og gedigen byggeteknisk viden. Tilsammen forener firmaerne således kompetencer og baggrunde, der skaber et unikt kreativt og dynamisk miljø for udvikling af arkitektur og fremtidssikre løsninger.


Vi glæder os til at vise kunder og samarbejdspartnere vores nye kreative værksted. Kom og besøg os og oplev den spændende historiske bygning.


Kontakt for yderligere information:

SNA-arkitekter, Lars Garrit, tel. 5373 9495 lg@sna.fo