Bygherre: SEV

Status: Projekteres i 2018 

Omfang: 370 m2

 

Projektet er en udvidelse af eksisterende anlæg på Strond på Nordøerne. En ny koblingsstation bliver opført nord for den nuværende værkstedsbygning.

 

Den nye koblingsstation omfatter transformerrum med to transormerceller, et 60 kV GIS-rum, tavlerum, 10 kV-rum og lokaltransformerrum.

Koblingsstationen er et bygningsværk, der ligger i åbent landskab og dette har været udgangspunktet for udformningen. Bygningen vokser op fra jordoverfladen som en mur, der vrider sig og samtidig fungerer som et værn mod den hårdføre sydvestenvind. Denne betonmur står ved en skråning for at understrege tyngden og massiviteten. På østsiden ud mod landevejen åbner bygningen sig og giver et spændende blik ind mellem lamellerne, hvor transformerne kommer til syne. På denne side, hvor arbejdsfolkene kan komme tæt på i bil, kommer den almindelige vej ind og ud af bygningen til at ligge. I betonmuren er der to åbninger, der giver udsyn til det tekniske udstyr, og som samtidig kan gøre montering af dette lettere. Den ene åbning er som en lille indskæring, og den anden er som et udskud. Taget er belagt med sedum, der understreger forestillingen om, at den vilde udmark får lov til at gro videre inden for murene. Bygningsværket kommer til at fremstå som en tung, beskyttende bygning, der åbner sig og afslører teknikken, der kan være oplyst og fremvise de klassiske SEV-farver indenfra.

Koblingsstation på Strond

© 2018 by SNA             SNA arkitekter ApS | Otto Bussesvej 5A, OBV 028, 4. sal | 2450 København SV |  Danmark | Tel + 45 5373 9495    | sna@sna.fo